Fruzaqla – virkning 


Hvordan virker Fruzaqla? 

Fruzaqla er en selektiv tyrosinkinasehæmmer af VEGFR-1, -2 og -3 med tumorhæmmende virkninger som følge af undertrykkelse af tumor-angiogenese. [1]

Tumorer stimulerer normalt dannelsen af blodkar gennem signalstoffer som VEGF (Vascular Endothelial Growth Factor), der aktiverer blodkarsdannende celler. Det aktive stof i Fruzaqla, fruquintinib, virker ved at blokere aktiviteten af receptorerne for VEGF på de kardannende celler i blodkarene. Derved hjælper Fruzaqla med at afskære blodforsyningen, der holder kræftcellerne i vækst. [1]


Hvordan gives Fruzaqla? 

Fruzaqla monoterapi gives som én kapsel af 5 mg, én gang daglig med eller uden mad hver dag i 21 dage efterfulgt af en pause på syv dage uden medicin. Glemmer patienten at tage en dosis skal patienten tage dosis inden der er gået 12 timer; ellers springes dosis over. [1]
 

Image


Dosen skal ændres på baggrund af sikkerhed og tolerabilitet. Fruquintinib skal seponeres permanent for patienter, der ikke kan tolerere en dosis på 3 mg én gang dagligt. Behandlingen fortsættes indtil sygdoms progression eller intolerabel toksisitet. [1]
 

Image


Hvilken klinisk dokumenteret effekt har Fruzaqla?

Fruzaqla blev godkendt på baggrund af resultaterne fra FRESCO‑2‑studiet, et globalt, randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret fase 3‑studie, der undersøgte Fruzaqla som monoterapi til voksne patienter med metastatisk kolorektalkræft.

Studiet omfattede patienter, som tidligere havde modtaget standardbehandlinger, herunder fluoropyrimidin-, oxaliplatin- og irinotecanbaseret kemoterapi, VEGF‑hæmmere og EGFR‑hæmmere, og som havde progredieret på eller var intolerante overfor behandling med enten trifluridin‑tipiracil eller regorafenib.

Hos denne patientgruppe viste Fruzaqla en klinisk relevant forbedring i samlet overlevelse (OS). Den mediane OS var 7,4 måneder for Fruzaqla sammenlignet med 4,8 måneder i kontrolarmen, svarende til en forskel på 2,6 måneder.
 

Image

 Grafen er udarbejdet af Takeda baseret på figur 1 i Fruzaqla Produktresumé.


Derudover blev der observeret en forbedring i progressionsfri overlevelse (PFS), hvor den mediane PFS var 3,7 måneder for Fruzaqla sammenlignet med 1,8 måneder i kontrolarmen.

Referencer