CMV- infektion og transplantation
For personer med et normalt fungerende immunsystem er CMV-infektion asymptomatisk eller mild og kan efter den aktive infektion beskrives som latent. [2] Svækkes immunforsvaret kan virussen reaktiveres, hvilket er tilfældet for mange stamcelle- og organtransplanterede patienter, der som led i deres transplantation modtager immunsupprimerende behandling for at forhindre organafstødning.
Patienterne er derfor sårbare overfor både reaktivering af egen latente CMV-infektion og/eller en latent CMV-infektion, der overføres fra transplantatdonoren til modtageren. CMV-reaktivering forløber oftest uden symptomer (CMV-viræmi uden kliniske tegn på virussygdom), men kan i nogle tilfælde udvikle sig til egentlig CMV-sygdom (CMV-viræmi og samtidig kliniske tegn på CMV-virussygdom), der kan give alvorlige kliniske symptomer fra de organer, der påvirkes.
Foruden organ påvirkning har CMV-reaktivering også vist sig at være indirekte forbundet med øget risiko for komplikationer i form af bakterielle eller virale infektioner, graft-versus-host sygdom (GvHD) og organafstødning efter transplantation. Ultimativt kan disse komplikationer forårsage død. [2], [3], [4], [5]
Behandlingen af CMV-sygdom er vanskelig. I den nuværende behandling lægges der derfor vægt på tidlig diagnostik og behandling af CMV-reaktivering hos patienter, der vurderes at være i risiko for at udvikle CMV-sygdom.